Toggle menu
Toggle personal menu
Ikke logget på
Your IP address will be publicly visible if you make any edits.

Bruger:Admin/Kladder

Airsoft figurer sjældent i de danske medier undtagelsesvist og alt overvejende i forbindelse med misbrug af et våben enten som følge af skødesløs omgang eller som følge af reelle trusler og vold. Alligevel er dette på ingen måde hele billedet. Danske medier har beskæftiget sig med airsoft også som hobby ved enten positiv eller negativ dækning af baneaktiviteter. I denne forbindelse er det værd at bemærke, at langt hovedparten af dækningen har været positiv med kun dækningen af Badboys Airsoft (Værket) som en undtagelse.

Det er mit argument, at dækning af airsoft kan inddeles i henholdsvis airsoftvåben som et redskab til skødeløshed, trusler og vold (anden omgang med airsoftvåben) og hobbyen airsoft. I det følgende demonstreres førnævnte. Dermed kan man sige, at der findes henholdsvis en ubetinget negativ dækning af airsoft i forbindelse med anden omgang med airsoftvåben og en henholdsvis positiv og negativ dækning af hobbien.

Skødesløshed, trusler og vold (anden omgang med airsoftvåben)

Danske medier har gennem årerne rapporteret om henholdsvis skødeløs anvendelse af airsoftvåben, om airsoftvåben og trusler og endelig affyring af airsoftvåben mod vilkårlige personer (vold). Der forefindes flere eksempler. Blandt andet har aarhusiansk politi advaret børn unge om at lege med våben i et boligkvarter. En 16-årig dreng er blevet dømt for at skabe utryghed med en hardballpistol.

Airsoftvåben bliver imidlertid også brugt til at udøve trusler. Således har politiet anholdt en dreng for at true sin lærer med en pistol. En voksen mand er ligeledes blevet anholdt for trusler i Københavns Metro. Han truede med en airsoftriffel. En tredje er blevet anholdt for at true en tjener i et drivein-vindue. Fælles for episoderne er anvendelse af et airsoftvåben.

Endelig har nyhederne dækket en række episoder, hvor uskyldige er blevet beskudt eller overfaldet, hvor airsoftvåben enten er blevet anvendt via skud eller som middel til pacificering. Eksempelvis efterlyser politiet vidner til borgere, der er blevet beskudt med hardball-og paintballvåben. Politiet har også anholdt og fængslet som et minimum to teenagere i forbindelse med en sag, hvor en familie blev overfaldt. I et an det eksempel er et par blevet overfaldet i deres hjem og truet med en hardballpistol.

På baggrund af ovennævnte skitsering er det muligt at inddele denne mediedækning på følgende måde:

Anden omgang med airsoftvåben
Begreb Beskrivelse
Skødeløshed Omgang med airsoftvåben i strid med reglerne for transport og anvendelse, men ikke med fokus på intimidering (se nedenfor).
Trusler Trusler rettet mod tredje personer uden at udøve vold enten direkte med et airsoftvåben eller via pacificering med airsoftvåben.
Vold Vold rettet mod tredje personer enten direkte med et airsoftvåben (beskydning) eller via pacificering og anvendelse af andet instrument.

Det er med udgangspunkt i indeværende datasæt ikke muligt at sige noget om, hvilket form forekommer oftest, men det vurderes at skødesløshed alt andet lige forekommer oftere end trusler og vold.