Toggle menu
Toggle preferences menu
Toggle personal menu
Ikke logget på
Your IP address will be publicly visible if you make any edits.

Nybegynder i airsoft


Airsoft er ulig andre sportsgrene en sport, hvor man typisk sigter med og affyrer skud med vellignende attrapvåben (airsoftvåben) efter hinanden. Det handler altså om at skyde hinanden ud. Airsoft er med andre ord en sport, der tager "røvere og soldater" et skridt videre. Dermed spiller våbenet også en stor rolle i sporten særligt i takt med at muligheder for at gøre våbnet personligt stiger. Standardriflen får hurtigt et klistermærke, et særligt greb eller front på. På de følgende sider vil du som kommende airsofter blive introduceret til våbene, spillenene og sporten i sin helhed.

Vejen til at blive airsofter


For bedst muligt at hjælpe dig i gang kan du læse de følgende sider:

  1. Hvad er airsoft, og hvem er airsofterne?
  2. Hvad for noget udstyr skal jeg vælge?
  3. Hvilken bane er noget for mig, og hvor er den nærmeste bane?
  4. Hvordan transportere jeg mit udstyr?
  5. Hvad med et hold?
  6. Hvem kan hjælpe mig?


... og så alle de andre ofte stillede spørgsmål.

Hvad er hardball, airsoft og softgun?

Hardball, airsoft og softgun er alle udtryk for den samme aktivitet: At skyde mod hinanden med våben godkendt til formålet af myndighederne. Udtrykket "hardball" er dansk og stammer fra den første bekendtgørelse på området fra 2000. Myndighederne opfandt udtrykket ud fra de hårde plastikkugler, der bruges og med inspiration fra paintball, der hedder paintball, fordi man skyder med kugler med maling. Airsoft bruges internationalt. Softgun bruges sjældnere, men har rod i det oprindelig drivmiddel nemlig gas. Personer der dyrker hardball eller airsoft kaldes enten hardballspillere, spillere eller airsoftere.

Kan jeg blive airsofter?

Der findes meget få krav til airsofteren. Det eneste myndighederne kræver er, at du er fyldt 16 år og indtil du bliver 18 medbringer en forældretilladelse, hvor dine forældre underskriver, at du godt må spille. Flere baner har deres egen blanket (se eksempelvis Battleground Airsofts blanket). Andre krav til dig som person findes ikke. Indtil du bliver 18 år, må du ikke selv transportere dit udstyr. Det skal enten transporteres af en forældre, værge eller en ven, der er 18 år eller over. Du behøver dog ikke være medlem af en forening eller landsorganisation. Udstyret skal være godkendt til brug for airsoft. Det betyder, at du eksempelvis ikke må bruge nytårsbriller eller en styrthjelm. Kuglerne skal være seks millimeter med en difference på 0,01 til 0,05 millimeter.

Hvor skal jeg starte?

Uddybende Uddybende artikel: Baner

Der findes nybegyndere på alle landets baner. Det er en god idé at melde sin ankomst som ny til en spilleder. Spilledere kendes ved enten gule eller orange veste eller på dommerarmbånd. Enkelte baner har begynderdage. Endelig kan man alliere sig med erfarne spillere. Det er blandt andet det, Kammerater i Krig har som et formål - altså at en nybegynder kan finde nogle erfarne at spille med, og som har lysten og tiden til at sætte en ny ind i spillet.

Hvad skal jeg have med?

De fleste airsoftere har typisk reservedele med til nødtørftige reparationer og ekstra batterier.