Toggle menu
Toggle preferences menu
Toggle personal menu
Ikke logget på
Your IP address will be publicly visible if you make any edits.

Kravene til transport af airsoftvåben er defineret i bekendtgørelsen om våben og ammunition og flugter de samme regler som transport af andre våben.

Den juridiske baggrund i bekendtgørelsen om våben og ammunition

Hvordan og hvem

Bekendtgørelsen slår fast, at al transport af airsoftvåben skal ske på en måde, der er forsvarlig. Hvad der er forsvarligt er ikke videre defineret ud over indpakket i et lukket etui eller lignende[1], men det foreslås, at et våben transporteres under konstant opsyn eller aflåsning. Det er imidlertid ikke et krav. Der kan være andre muligheder. Det afgørende er, at det er en tilsvarende og betryggende måde. Det betyder eksempelvis, at et airsoftvåben ikke behøver at blive transporteret i en våbenkuffert. Det kan også være et etui.[1] Det kan også transporteres i en idrætstaske, hvis den er stor nok.

Våben og ammunition mv., der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1 og stk. 2, litra a-d, og i denne bekendtgørelses §§ 18 og 18 a, skal transporteres forsvarligt, f.eks. under konstant tilsyn eller tildækket i aflåst transportmiddel eller på tilsvarende betryggende måde.

Endvidere definerer den, hvad der må transporteres sammen. Der må ikke være ammunition i våbnet. Det er imidlertid uklart, om der må være eksempelvis et batteri. Fynsk politi anbefaler, at et våben ikke transporteres med et batteri.[2] Denne anbefaling kan ikke gælde HPA-våben, der med isat batteri ikke kan skyde. Der er imidlertid ikke noget til hinder for at transportere et batteri sammen med selve våbnet, ligesom der heller ikke er noget til hinder for at transportere gas sammen med sit våben. Det afgørende er, om våbnet kan skyde, skulle en tredje person tage fat i det eller man ved et uheld selv kommer til at trykke på aftrækkeren.[3]

Endelig slår bekendtgørelsen også fast, at den, der transportere det, er 18 år, men at et airsoftvåben godt må overlades til en, der er under.[4] Det betyder i tillæg til ovennævnte, at et våben endvidere kun kan transporteres af en myndig.

Hvor

Airsoftvåben må som udgangspunkt kun transporteres til det, der kaldes for anerkendelsesværdige formål. Det vil sige til og fra baner, til og fra reparation, køb og salg samt andre udefinerede, men anerkendelsesværdige formål.[1] Det betyder eksempelvis, at du ikke må køre en tur med din riffel. Formålet for dens transport skal være anerkendelsesværdigt. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at airsoftvåben godt må transporteres i offentlig transport forudsat, at ovennævnte overholdes.

Hvordan transporterer jeg et airsoftvåben

  • Våben må kun transporteres af myndige.
  • Selve våbnet transporteres tildækket.
  • Våbnet må ikke indeholde ammunition herunder også batterier og lignende.
  • Transporten af våbnet skal være anerkendelsesværdig.

Noter

  1. 1,0 1,1 1,2 BEK nr 2531 af 20/12/2021, § 11, stk. 2, andet punktum
  2. Anekdotisk viden som kommentar på et opslag på Facebook på Lillebjørn Hardballs Facebookside.
  3. Fortolkningen er baseret på ammunitionskravet, der i en airsoftsammenhæng dermed er udvidet til dels kuglen og dels det, der får kuglen i bevægelse, der modsat et rigtigt våben, kræver flere elementer (el og stempel eksempelvis).
  4. BEK nr 2531 af 20/12/2021, §22, stk. 1, sidste punktum

Eksterne links

Se også