More actions
Denne artikel indeholder holdninger fra Kammeraterikrig.dk's redaktion. Som udgangspunkt er tilkendegivelser vedrørende jura udtrykt konservativt, hvormed der alt andet lige opfordres til en holdning, der må vurderes at være mere konservativ end myndighedernes. |
Airsoft (eller hardball) har eksisteret i Danmark i rigtig mange år. Sporten har udviklet sig ad flere omgange. Den væsentligste udvikling er prisen på udstyret. Priserne er faldet i takt med, at der er kommet flere producenter til. Det betyder dermed også, at der er kommet flere til sporten inden for alle aldersgrupper herunder også blandt dem, der ikke må deltage lovligt. Det er sidstnævnte gruppe og dennes lovlige inklusion i sporten, der er fokus for dette notat. Dermed uddybes alene fordele og ulemper for inklusion i sporten, idet de sikkerhedsmæssige aspekter vurderes at være tilstrækkelige for unge under 16.
I det følgende argumenteres der for, at der eksisterer et frirum for alle til at være tilstrækkelige[1] i airsoft, og at Danmark som samfund kan se til airsoft som en måde at adressere utilstrækkelighed på ved at lade unge skabe en ny fortælling sammen med deres nærmeste venner, jævnaldrene såvel som spillere fra andre generationer og samfundslag gennem maskens anonymitet.
Kort rids af airsoft som en sport
I airsoft bærer alle masker, hvormed det ikke er muligt at se, om en person er ung eller gammel, erfaren eller uerfaren. Spillere kommer enten alene eller sammen med et par kammerater. Alle spildage starter med en fælles briefing, hvor en spilleder fortæller om reglerne og om dagen. Herefter inddeles spillerne i to hold, hvorefter første spil igangsættes. Nogle baner anvender opvarmningsspil, hvor spillerne kan lære banen at kende. De efterfølgende spil kan handle om alt fra at overvinde modstanderens hold til at erobre givne punkter på en bane. Nogle spil er på tid og spilles med evigt liv (respawns), mens andre først sluttes, når den sidste spiller er nedkæmpet. Herefter startes et nyt spil enten hvor holdene bytter plads eller et tredje.
Selvom airsoft typisk afvikles med to hold, hvor det ene vinder over det andet, er det sjældent, at det er den kollektive sejr, der er i fokus. Det er snarere individuelle præstationer[2]. For en udefrakommende kan det godt virke besynderligt, men det skyldes den førnævnte anonymitet, der er i en maske. Dermed har du et fristed, hvor du som spiller uanset alder, kan gemme både sin angst eller sin vigendende indsats. Hvis du tillige kommer med et par venner, er det ikke 20 spillere, man spejler sig i. Det er kun sine venner. Det betyde dermed også, at der er plads til udvikling i eget tempo.
En spiller behøver med andre ord ikke frygte sine holdkammeraters utilfredshed, når kampen er slut. Dette modsat eksempelvis traditionel boldspil, hvor det netop bliver meget tydeligt, om en given spiller falder igennem eller har ydet en tilstrækkelig indsats.
Airsoft som opdragende aktør
Vil flere spillere give flere øjenskader
Et studium gennemført i 2006 viste nødvendigheden af beskyttelse af øjne, idet de pågældende havde pådraget sig skader, der ifølge Saunte (2006) alt andet lige ville kunne forudsage grå stær på sigt. [3]. Studiet tog udgangspunkt i en analyse af tilfælde i perioden 1998 til 2002, hvilket er to år før indeværende bekendtgørelse, der danner ramme for airsoft, blev bekendtgjort. I 2013 spørger Pia Adelsteen (2013) den daværende justitsminister Morten Bødskov om der er behov for yderligere reguleringer i forbindelse med airsoft. Det var på daværende tidspunkt Rigspolitiets vurdering, at der kun var få sager, hvor airsoftvåben havde forvoldt personskade.
- Kun en lille andel af de undersøgte hardball- og paintballvåben (en ukendt andel af 556 modtagne luft- og fjedervåben samt hardball- og paintballvåben til undersøgelse i Rigspolitiet, redaktionel kommentar) har været forbundet med sager, hvor der er sket personskade, idet størstedelen af undersøgelserne har været med henblik på at konstatere, om hardball- eller paintballvåbnet har været omfattet af våbenloven samt våbnets farlighed, funktion og effekt.” (Justitsminister Morten Bødskovs svar til Pia Adelsteen).
Det lave antal personskader er et resultat af en indsats og en understregning af vigtigheden af korrekt beskyttelse på airsoftbaner. Spilledereren har typisk beskyttelse af ansigtet med i sin briefing, ligesom rigtig mange baner uddeler advarsler, skulle nogen tage masken af på banen for eksempelvis at pudse den. Dermed vil et øget antal spillere i form af flere unge ikke øge antallet af øjenskader nævneværdigt (jf. også bemærkningerne om airsoftfællesskabet som opdragende aktør). Der er et fokus på særligt at bære masken korrekt og ikke tage den af under spil ligesom.
Erfaringer med unge under 16 år fra udlandet
- Frankrig: Deltagere skal som et minimum være 8 år. Der skal være to voksne vejledere tilknyttet maksimum 12 unge og tre tilknyttet maksimalt 24 unge spillere.[4]
- Belgien: Unge fra 14 år og op må deltage. For 14 år skal forældrene underskrive en blanket vedrørende erstatningsansvar samt selv deltage. Fra du er 16 gælder samme regler som i Danmark.[5]
Dansk airsoft med unge fra 14 år og op
Scenarier
Nedenfor præsenteres to scenarier med udgangspunkt i ovennævnte betragtninger. Det ene scenarium omhandler en permanent ændring af paragraffen. Scenarium to omhandler en midlertidig ændring med henblik på at gennemføre et pilotprojekt, der skal afgøre, om paragraffen skal ændres permanent.
Scenarium 1: Ændring af §13, stk. 1 i hele landet
Med udgangspunkt i ovennævnte analyse foreslås som første scenarium, at §13, stk. 1 i Skydebanebekendtgørelsen ændres fra en 16 år til 14 år i hele landet med deltagelse af en myndig, der kan tage hånd om den unge. Herefter kan banerne individuelt tage stilling til, om de ønsker unge ned til 14 år på banerne.
Scenarium 2: Ændring af §13, stk. 1 i hele landet som et pilotprojekt
Med udgangspunkt i ovennævnte analyse foreslås som første scenarium, at §13, stk. 1 i Skydebanebekendtgørelsen ændres fra en 16 år til 14 år i hele landet i en periode på et år med henblik på en evaluering i forhold til en stillingtagen om, hvorvidt §13, stk. 1 skal ændres permanent.
Forventede konsekvenser af inklusion af unge fra 14 til og med 15 år
- Reduktion i antallet af unge under 16, der spiller på pop-up baner, idet de etablerede baner tilbyder et airsoftmiljø og en reel bane med permanente dækninger samt med flere spillere.
- Unge får mulighed for at dyrke en sport, der kræver et bredt spektrum af bevægelser på varieret underlag.
Noter
- ↑ For en gennemgang af fænomenet se Christian Hjortkjærs (2020) bog, Utilstrækkelig. I indeværende notat anvendes begrebet i stil med det, Hjortkjær konkluderer, nemlig det at være utilstrækkelig er et centralt tema for unge i dag.
- ↑ Rudolf Stichweh argumenterer for, at sport handler om præstationer snarere end at vinde. Eftersom sejre som hovedregel ikke betyder meget i almindelig airsoft, flyttes vægten over på præstationen.
- ↑ The airsoft gun trauma resulted in anterior and posterior segment ocular injuries that required acute medical intervention and for which some patients were hospitalized. Trauma mainly occurred in children and youths. A longterm risk of glaucoma is expected. Eye care professionals and parents as well as manufacturers of airsoft guns should advise participants to wear adequate protection when involved in this activity. (Saunte, 2006)
- ↑ Mindreårige i fransk airsoft, hentet 27. december 2022
- ↑ Husregler, Airsoft Antwerpen, hentet 26. december 2022
Litteratur
- Adelsteen, Pia (2013), L 140 Forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer og straffeloven, Folketinget
- Damsbo, Lars (2017), Overbelastningsskader hos børn og unge, Krop & Fysik
- Harpsøe, Marlene (2009), Spørgsmål 1063, Folketinget
- Hjortkjær, Christian (2020), Utilstrækkelig: hvorfor den nye moral gør ungepsykisk syge, Klim
- Lindholm, Victor Boy (2018), Information
- Saunte, Jon Peiter (2006), 33 cases of airsoft gun pellet ocular injuries in Copenhagen, Denmark, 1998–2002, Acta Ophthalmologica Scandinavica