Hardball

Hardball eller airsoft er en sport eller hobby, der involverer simulering af taktiske eller militære operationer ved hjælp af våben, der skyder små plastik kugler. Kuglerne er maksimalt seks millimeter i diameter og er typisk lavet af biologisk nedbrydeligt materiale (biokugler). Airsoft-geværer og pistoler bruger fjeder-, gas- eller elektrisk-drevne mekanismer til at skyde kuglerne.

Airsoftspil kan foregå både indendørs og udendørs, og spillerne kan deltage i individuelle eller holdbaserede kampe, hvor målet er at eliminere modstanderholdets spillere ved at ramme dem. Airsoft-spil kan variere i intensitet og sværhedsgrad, og der er ofte regler og sikkerhedsprocedurer på plads for at sikre en sikker og sjov oplevelse for alle involverede.

Historie

Hardball stammer fra Japan, hvor Ichiro Nagata udviklede et våben, hvis funktion var hverken at dræbe eller fungere som et replika. På denne måde kunne det overholde de meget strenge våbenregler i Japan. Det første hardballvåben så dagens lys i de tidlige 1970ere og blev markedsført som en "soft air gun". Navnet "soft air gun" stammer fra de første våbens drivmiddel svarende til en komprimeret Freon-silicone oile. Denne blev senere erstattet af en propanbaseret silikone olie eller "grøn gas" i daglig tale. Oprindeligt blev våbnet brugt som et målskydningsvåben. Først senere begyndte man at skyde efter andre spillere lig eksempelvis paintball.

I 1980erne og de tidligere 1990ere nåede hardballvåben til Europa, hvor de blev introduceret i Storbritannien. Her blev de solgt i dele, hvormed det var nødvendigt at samle dem efterfølgende. Siden midten af 1980erne har man spillet hardball som en rekreationel hobby for alle aldre. Det første elektriske hardballvåben eller AEG (automatic electric gun) blev udviklet af japanske Tokyo Marui i 1992. Hovedparten af alle våben produceres i dag i Asien.

Hardball i Danmark

Uddybende artikler: Baner og Skydebanebekendtgørelsen

Hardball kom til Danmark i de tidligere 1990ere. Dengang blev sporten beskrevet som det, der skulle tage livet af lasertag. Indtil bekendtgørelsesændringen af 2006 blev hardball behandlet under samme paragraf som paintball. Det var dermed først med "Bekendtgørelse om skydebaners indretning, anlæggelse og anvendelse" fra 2006, at hardball blev adskilt fra paintball gennem bekendtgørelsens §13, der regulerer de forhold, hardballbaner skal drives under. Sidenhen er der opstået mange forskellige baner med mange forskellige terræntyper spredt ud over hele landet. Der er endvidere en række indendørs baner.

I 2013 åbnede Karup Airsoft City som angiveligt en af de største indendørs anlæg i verden på det tidspunkt. Hallen tiltrak både speedsoftere og milsimmere. Tre år senere måtte hallen dog lukke. Tidligere var der også en stor indendørs bane i Struer, som imidlertid lukkede i 2018. Der er fortsat to indendørs baner i henholdsvis Ribe og Odense. Samme år som Struerbanen lukkede, lukkede den nordjyske Pinewood Battlefield efter en disput med en nabo om brugen af den fredskov, banen lå i.

Hardball har som sport været drøftet i Folketinget ad flere omgange. Blandet andet stillede Dansk Folkepartis Marlene Harpsøe et spørgsmål til den daværende konservative justitsminister vedrørende ulovligt brug af hardballvåben samt om en revision af anordningen vedrørende hardballvåben var nødvendigt. Justitsministeren fandt på daværende tidspunkt ikke grund til en ændring på baggrund af Rigspolitiets vurdering af omfanget af misbruget af hardballvåbene. Pia Adelsteen, ligeledes fra Dansk Folkeparti, spurgte i 2013 til antallet af skader, hvortil den daværende nu socialdemokratiske justitsminister svarede, at en sådan opgørelse ikke var mulig, men at det vurderes at en mindre del af sager involverende hardballvåben har omhandlet skader og en større del ulovligt brug.

I 2012 blev den danske licenshaver og hardballfirma, Action Sport Games, dømt for at forhindre fri konkurrence ved at pålægge danske forhandlere faste priser.

Blandt danske hardballspillere har man ved forskellige lejligheder drøftet, om man skulle stifte en interesseorganisation med henblik på at fremme dels banernes interesser og dels spillernes ditto. Første gang man tog tiltag til et sådan projekt var i 2013 med Dansk Airsoft Union. Dette har endnu ikke manifesteret sig i en forening endnu. I stedet er foreningsbanerne enten organiseret gennem Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger eller rollespilsforeningen Bifrost. De privatejede baner drives uden en interesseorganisation.

Norge mod Danmark

I flere år afvikledes en kamp mellem Norge og Danmark eller i folkemunde NOvsDK. Første kamp blev afviklet i 2006 og sidste kamp i 2012. Spillet havde karakter af storspil eller hyggespil med scenarier. Ideen til NOvsDK tog udgangspunkt i de norske muligheder for at spille hardball i et bymiljø. Dette blev til den første NOvsDK i beredskabsbyen Rørdal. Dette blev dog flyttet, da Rørdal i en periode var utilgængelig for arrangørerne.

Hardballbanernes retslige grundlag

En hardballbane kræver dels en godkendelse fra politiet og dels en overensstemmelse med kommunens lokalplan for området.

Politiets rolle

Ofte anvendt paintballmaske til hardball fra firmaet Dye Precision.

Rammerne for hardballbaner er fastsat i "Bekendtgørelse om skydebaners indretning, anlæggelse og anvendelse". Bekendtgørelsens §1 slår fast, at alle baner skal politigodkendes, hvor en bane i hardballregi forstås "som et areal, der er midlertidigt eller permanent indrettet eller anlagt til skydning med [...] hardballvåben." Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at dette også gælder midlertidige baner i forbindelse med eksempelvis storspil. Når der søges om tilladelse til at opføre en bane, skal ansøgningen blandt andet indeholde en adresse, ejerskab af jorden, af banen, hvem der anvender den, våbentyper og sikkerhedsforanstaltninger, hvor sikkerhedsforanstaltninger blandt andet kan være en afskærmning af safezonen eller det område, hvor spillerne opholder sig uden maske på. På dette grundlag undersøger politiet, om banen kan opføres.

Når politiet har godkendt opførelsen af banen og godkendt selve banen, udarbejdes der en instruks eller regler for brug af banen vedrørende oplysninger om, hvem der ejer banen, vilkår for banens anvendelse, ammunitionstyper osv. Derudover skal der udpeges en skydebaneleder, der dels skal være myndig og dels erfaren. Endelig også hvor ofte banen skal tilses. Banen må kun anvendes i overensstemmelse med instruksen.

På en af politiet godkendt bane skal det blandt andet noteres i instruksen med udgangspunkt i §13, at man skal være 16 år for at spille. Unge under 18 år skal endvidere medbringe et skriftligt samtykke fra den, der har forældremyndigheden. Spillerne skal bære udstyr, så de ikke kommer til skade. De skal blandt andet bære en maske, der dækker fra "fra pande til hage samt ører." Udstyret skal endvidere være designet til brug for hardball. De dele af hovedet, der ikke er dækket af en maske, skal være dækket af hoved- og halsbeklædning. Skydebanebekendtgørelsen fastsætter endvidere en minimumssikkerhedsafstand på 6 meter og en kaliber på 6 mm. Politiet og baneledelsen kan fastsætte yderligere i instruksen.

Kommunens rolle

Kommunerne fastsætter via lokalplanerne rammerne for, hvad en given jord kan bruges til. En lokalplan er vedtaget af kommunalbestyrelsen eller byrådet og kan ligeledes ændres af denne. En politigodkendelse er derfor ikke nok i forhold til at etablere en hardballbane. Bygherren skal også undersøge, om lokalplanen gør en sådan opførelse mulig. En liste over lokalplaner findes på kommunernes hjemmeside samt på Plandata.dk under Erhvervsstyrelsen. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at ikke alle områder er omfattet af en lokalplan. Der skal søges om byggetilladelse hos kommunen.

Se også

• Skydebanebekendtgørelsen
• Skydebaneinspektør
• Tidslinje

Eksterne links

• Skydebanebekendtgørelsen