More actions
Admin (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Admin (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
==Jordens anvendelsesmuligheder== | ==Jordens anvendelsesmuligheder== | ||
Der findes mange forskellige typer juridiske jorde i Danmark. Deres anvendelsesmuligheder kan findes i den respektive kommunes lokalplaner. En lokalplan definerer, hvordan jorden kan anvendes. I tillæg til lokalplanerne er der en række områder, der ikke kan anvendes. Dette drejer sig om blandt andet §3-natur<ref>Eksempler på §3-natur: Omkring 10 procent af Danmarks areal er beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens § 3. Det er naturtyperne: Søer, moser, ferske enge, strandenge, heder, overdrev og vandløb. [https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/naturpleje/naturplejeguiden/naturbeskyttelseslovens-paragraf-3/ Miljøstyrelsen], udateret, hentet 20. maj 2023</ref> efter den respektive paragraf i naturbeskyttelsesloven samt fredskov. Alle offentlige og størstedelen af private skove er fredskove.<ref>[https://mst.dk/erhverv/skovbrug/fredskovspligten-og-tilsyn/ Fredskovspligten og tilsyn], Miljøstyrelsen, udateret, hentet 20. maj 2023</ref> | Der findes mange forskellige typer juridiske jorde i Danmark. Deres anvendelsesmuligheder kan findes i den respektive kommunes lokalplaner. En lokalplan definerer, hvordan jorden kan anvendes. Det skal bemærkes i denne sammenhæng at ikke alle jorde er omfattet af en lokalplan.<ref>[[Syddjurs Hardballforening]]s bane er ikke omfattet af en sådan.</ref> | ||
I tillæg til lokalplanerne er der en række områder, der ikke kan anvendes. Dette drejer sig om blandt andet §3-natur<ref>Eksempler på §3-natur: Omkring 10 procent af Danmarks areal er beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens § 3. Det er naturtyperne: Søer, moser, ferske enge, strandenge, heder, overdrev og vandløb. [https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/naturpleje/naturplejeguiden/naturbeskyttelseslovens-paragraf-3/ Miljøstyrelsen], udateret, hentet 20. maj 2023</ref> efter den respektive paragraf i naturbeskyttelsesloven samt fredskov. Alle offentlige og størstedelen af private skove er fredskove.<ref>[https://mst.dk/erhverv/skovbrug/fredskovspligten-og-tilsyn/ Fredskovspligten og tilsyn], Miljøstyrelsen, udateret, hentet 20. maj 2023</ref> | |||
Når man har lokaliseret den jord, man gerne vil anvende og undersøgte, om der er en række forhold, der begrænser anvendelsen, skal man booke et møde med politiets [[skydebaneinspektør]]. | |||
==Noter== | ==Noter== | ||
{{reflist}} | {{reflist|2}} | ||
Versionen fra 20. maj 2023, 16:27
Ved af en etablering af bane er det nødvendigt med et overblik over dels jordens anvendelsesmuligheder og tilladelser, omgivelser herunder potentielle naboer og endelig politiets formelle godkendelse. Nedenfor er der en beskrivelse af processen, der starter med jorden og slutter med politiets endelige godkendelse.
Jordens anvendelsesmuligheder
Der findes mange forskellige typer juridiske jorde i Danmark. Deres anvendelsesmuligheder kan findes i den respektive kommunes lokalplaner. En lokalplan definerer, hvordan jorden kan anvendes. Det skal bemærkes i denne sammenhæng at ikke alle jorde er omfattet af en lokalplan.[1]
I tillæg til lokalplanerne er der en række områder, der ikke kan anvendes. Dette drejer sig om blandt andet §3-natur[2] efter den respektive paragraf i naturbeskyttelsesloven samt fredskov. Alle offentlige og størstedelen af private skove er fredskove.[3]
Når man har lokaliseret den jord, man gerne vil anvende og undersøgte, om der er en række forhold, der begrænser anvendelsen, skal man booke et møde med politiets skydebaneinspektør.
Noter
- ↑ Syddjurs Hardballforenings bane er ikke omfattet af en sådan.
- ↑ Eksempler på §3-natur: Omkring 10 procent af Danmarks areal er beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens § 3. Det er naturtyperne: Søer, moser, ferske enge, strandenge, heder, overdrev og vandløb. Miljøstyrelsen, udateret, hentet 20. maj 2023
- ↑ Fredskovspligten og tilsyn, Miljøstyrelsen, udateret, hentet 20. maj 2023